Intro til RESURSIUM – demonstratorium for affalds-cleantech

Bloggen er ikke aktiv længere, men du er velkommen til at kommentere enkelte poster.

Denne blog udforskede kilder til inspiration indenfor affald i forbindelse med udvikling af RESURSIUM (under Vestforbrænding).

Den skrives af innovationsekspert Lars Lundbye (lars.lundbye [at] gmail.com), Blå Himmel, og er tænkt som inspiration for udviklingsteamet omkring Vestforbrænding, advisory boardet for RESURSIUM, samt andre, der er engageret i at ændre paradigmet fra affald til ressourcer.

RESURSIUM er stiftet af Vestforbrænding og vil sikre at kommuner, affaldsselskaber og produktionsvirksomheder får adgang til teknologi- og service-løsninger, der gør affald til ressourcer.

I Copenhagen Cleantech Cluster og sammen med en lang række centrale aktører fra hele affaldsbranchen vil RESURSIUM blive et kraftcenter for innovation af cleantech-løsninger indenfor affald og ressourcer, der vil gøre danske virksomheder klare til at imødekomme de store internationale behov.

Målet er at skabe et innovationsmiljø i verdensklasse indenfor affald-cleantech – en unik innovationsplatform for affalds-cleantech ved at integrere eksterne innovatorer, kapital, affaldssektorens videnscentre og Vestforbrændings state-of-the-art forbrændingsanlæg, sorterings- og oparbejdnings-anlæg og omfattende indsamlingssystemer, samt en tæt samarbejde med hele regionens cleantech-miljøer. RESURSIUM vil består af to kerneområder: Et demonstratorium for nye affaldsløsninger og teknologier, og et videns- og formidlingscenter. Med de to satsninger vil der ske markant forkortelse af time-to-market for nye løsninger, samt en effektiv showcasing og vidensspredning både nationalt og internationalt.

Monday, June 22, 2009

Mængden af danske cleantech virksomheder

Der findes ikke et samlet overblik over danske cleantech-virksomheder, men forskellige nylige tal peger i meget forskellige retninger

Erhvervsministeriet identificerer knapt 600 danske virksomheder som leverandører af forskellige typer klimaløsninger. De spænder bredt på tværs af producenter af teknologi til service og rådgivning fra både store og små virksomheder.
Men der eksisterer endnu ikke en officiel statistik over den danske cleantech-branche. I FORAs analyser af dansk miljø- og energiteknologi fra 2007 identificeres et bredt spektrum af virksomheder, der kan falde ind under definitionen cleantech. I 2008 identificerede FORA omkring 120 danske deciderede cleantechvirksomheder, som dog ikke er en udtømmende liste. Blandt de 120 virksomheder var både nye og etablerede virksomheder. Fælles for virksomhederne var, at de alle har teknologier, som falder ind under definitionen af cleantech.

Vestforbrænding, en af de største danske miljøvirksomheder, men næppe en, der falder under FORAs definitation af cleantech, har i 2009 kortlagt ca 1000 konkrete leverandører i sit netværk, der alle har en relation til den komplekse miljø-virksomhed som et moderne affaldshåndteringsselskab er med alt fra indsamling over sortering genvinding, kompostering, forbrædning, røg- og vand-rensning osv til enegriproduktion - både el og fjernvarme. Men igen få der falder under en decideret cleantech-definition.

Vi har på baggrund af de forskellige databaser samt gennem interviews endeligt generet en mere eller mindre definitiv samlet oversigt over relevante affalds-cleantech virksomheder i DK - både de små innovative og de store etablerede - hvor vi identificerer ca 100.

No comments:

Post a Comment