Intro til RESURSIUM – demonstratorium for affalds-cleantech

Bloggen er ikke aktiv længere, men du er velkommen til at kommentere enkelte poster.

Denne blog udforskede kilder til inspiration indenfor affald i forbindelse med udvikling af RESURSIUM (under Vestforbrænding).

Den skrives af innovationsekspert Lars Lundbye (lars.lundbye [at] gmail.com), Blå Himmel, og er tænkt som inspiration for udviklingsteamet omkring Vestforbrænding, advisory boardet for RESURSIUM, samt andre, der er engageret i at ændre paradigmet fra affald til ressourcer.

RESURSIUM er stiftet af Vestforbrænding og vil sikre at kommuner, affaldsselskaber og produktionsvirksomheder får adgang til teknologi- og service-løsninger, der gør affald til ressourcer.

I Copenhagen Cleantech Cluster og sammen med en lang række centrale aktører fra hele affaldsbranchen vil RESURSIUM blive et kraftcenter for innovation af cleantech-løsninger indenfor affald og ressourcer, der vil gøre danske virksomheder klare til at imødekomme de store internationale behov.

Målet er at skabe et innovationsmiljø i verdensklasse indenfor affald-cleantech – en unik innovationsplatform for affalds-cleantech ved at integrere eksterne innovatorer, kapital, affaldssektorens videnscentre og Vestforbrændings state-of-the-art forbrændingsanlæg, sorterings- og oparbejdnings-anlæg og omfattende indsamlingssystemer, samt en tæt samarbejde med hele regionens cleantech-miljøer. RESURSIUM vil består af to kerneområder: Et demonstratorium for nye affaldsløsninger og teknologier, og et videns- og formidlingscenter. Med de to satsninger vil der ske markant forkortelse af time-to-market for nye løsninger, samt en effektiv showcasing og vidensspredning både nationalt og internationalt.

Tuesday, April 14, 2009

EU og nordiske ordninger rettet mod miljø- og energi

Life+ EU’s støtteordning for miljøet
http://ec.europa.eu/environment/life/funding/lifeplus. htm#First
LIFE+ erstatter den hidtidigt gældende LIFE støtteordning der udløb med udgangen af 2006. Støtteordningen er fastlagt i en EU-forordning, som er blevet vedtaget af Ministerrådet og Europaparlamentet i maj 2007. Den nye LIFE+ forordning samler dele af den hidtidige LIFE III ordning og en række mindre miljøstøtteprogrammer vedrørende skovovervågning, bæredygtig byudvikling og NGO aktiviteter. Til gengæld vil væsentlige dele af de miljøteknologiske indsatsområder fra det hidtidige Life Miljø komme til at indgå i et nyt rammeprogram vedrørende innovation og konkurrenceevne (CIP) – se link nedenfor. Det samlede LIFE+ budget for hele EU er på godt 2 mia. € for hele perioden 2007-2013. Mindst 50% af midlerne skal anvendes inden for indsatsområdet ”LIFE+ natur og biodiversitet”, mens resten kan anvendes inden for områderne ”LIFE+ miljøpolitik og governance” og ”LIFE+ information og kommunikation”. Der er på forhånd allokeret et vejledende støttebeløb til EU landene, herunder 34 mio kr. til Danmark.
ndkaldelsesinformation for 2009
Indsendelsesfrist: 15. september 2009 til dansk kommentering. Videresendelse fra Danmark til EU medio oktober - seneste indleveringsdato for færdige, kvalitetssikrede ansøgninger er 15. oktober 2009.
Tilskudsramme: Dansk minimumsbeløb ca. 5 mio. euro
Forventet antal støttede projekter: 5-8 ( incl. dansk deltagelse i internationale projekter) Typisk projektstørrelse 0,8-1,5 mio. euro for nationale projekter.
Tilskudsprocent: 50 %
Størrelse af konsortium: Mindst én organisation
Link til Miljøstyrelsens hjemmeside om LIFE+ http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Tilskudsordninger/LIFE2007.htm

CIP – Competitiveness & Innovation Framework Programme
http://ec.europa.eu/cip/index_en.htm
CIP er et rammeprogram, som har til formål at bidrage til at fremme konkurrenceevne og innovation i EU, fremme vidensamfundets udvikling og en bæredygtig udvikling baseret på afbalanceret økonomisk vækst. Rammeprogrammet, der primært retter sig mod små og mellemstore virksomheder, omfatter en række tidligere programmer, der nu er samlet i tre særprogrammer: ”Entrepreneurship and Innovation Programme (EIP)”, ”Information Communication Technologies Policy support Programme (ICT PSP)” samt ”Intelligent Energy Europe (IEE)”. Miljø er et tværgående tema. Det samlede budget for hele perioden 2007-2013 er på godt 3,6 mia. €: Heraf er vil 60 % gå til Iværksætter- og innovationsprogrammet, hvoraf de 430 mill. € er øremærket til Miljøteknologi. Erhvervs og Boligstyrelsen er koordinator for dette program i Danmark – læs mere på deres hjemmeside: http://www.ebst.dk/ivaerksaetterprogram#. Se endvidere vejledningen om CIP programmet, der kort beskriver hvordan miljø indgår i CIP samt beskriver sammenhængen med LIFE+: http://ec.europa.eu/environment/etap/pdfs/guidelines_for_cip_eco_innovation.pdf

EU’s 7. rammeprogram (FP7)
http://ec.europa.eu/research/fp7/understanding/fp7inbrief/home_en.html
http://fi.dk/site/eu's-7.-rammeprogram
EU's 7. rammeprogram for forskning (FP7) er det største og længste rammeprogram for forskning i EU’s historie. Forskningsprogrammet er en af hjørnestenene i EU’s bestræbelser på at møde Lissabon-strategiens mål for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i Europa. Over 50 milliarder euro bliver uddelt til forskning i perioden fra 2007 til 2013. Det betyder at der gennemsnitligt er omkring 57 milliarder kroner om året til forskningsprojekter. Rammeprogrammet er opdelt i fire programmer COOPERATION, PEOPLE, IDEAS og CAPACITIES. Dertil kommer Euratom-programmet, der dog kun løber frem til 2011. COORPERATION støtter forsknings- og netværksprojekter inden for udvalgte forskningsområder, bl.a. sundhed, landbrug og bioteknologi, energi, miljø og transport. Gennem IDEAS støttes grundforskning eller fri forskning. Projekterne skal gennemføres af individuelle forskerhold, som selv definerer emnet. Programmet CAPACITIES har til formål at styrke forsknings- og innovationskapaciteten over alt i Europa og sikre, at den udnyttes bedst muligt. Dette inkluderer bl.a. at styrke små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) innovative kapacitet og evne til at drage fordel af forskning. Programmet PEOPLE støtter forskeres livslange læring og karriereudvikling inden for alle forskningsområder. Formålet med programmet er at være med til at uddanne flere og bedre forskere ved at stimulere unge mennesker til at gå ind i en forskerprofession, opmuntre forskere til at blive i Europa og tiltrække forskere fra hele verden til Europa. FP7 er sat i gang og styres af Europa-Kommissionen fra Bruxelles. Forsknings- og Innovationsstyrelsens EuroCenter er udpeget som Nationalt Kontaktpunkt (NCP) for FP7 i Danmark – læs mere her: http://fi.dk/site/forside/internationalt/eu-samarbejde/eurocenter

Forprojekter til EU's 7. rammeprogram
http://fi.dk/site/forside/innovation/samspil-mellem-forskning-og-erhvervsliv/forprojekter-til-eus-7-rammeprogram
Forprojekter til EU's 7. rammeprogram (EU-forprojekter) er et tilbud til små og mellemstore virksomheder, der gerne vil deltage i et fælleseuropæisk projekt under EU's rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Brancheforeninger med overvægt af små og mellemstore virksomheder blandt sine medlemmer kan også i særlige tilfælde søge om midler til et forprojekt.
Gennem et EU-forprojekt kan virksomheden få dækket de udgifter, den har, inden den indsender en ansøgning til EU's rammeprogram. Det kan fx være udgifter til at udvikle virksomhedens projektetidé, til at finde de rette partnere og til at skrive ansøgningen. Gennem forprojektet gives et tilskud på op til 120.000 kr. – dog maksimalt 50 procent af virksomhedens samlede udgifter til ansøgningsarbejdet. De nærmere betingelser for tilskud til et forprojekt kan findes i retningslinjerne for forprojekter til EU's 7. rammeprogram (http://fi.dk/site/forside/soeg-stoette/saadan-ansoeger-du/raadet-for-teknologi-og-innovation/forprojekter-til-eus-7-rammeprogram/retningslinjer-for-forprojekter-til-eus-7-rammeprogram)

Nordisk Innovationscenter (NICe)
http://www.nordicinnovation.net/
Nordisk Innovations Center er Nordisk Ministerråds instrument til at fremme innovation og har også miljøteknologi som et indsatsområde.
Alle brancher er som udgangspunkt velkommen til at søge finansiering fra NICe. Det er en forudsætning at mindst tre nordiske lande deltager i projekterne. NICe finansierer ikke projekter, som har et kommercielt sigte til fordel for et mindre antal virksomheder, selv om der er deltagere fra tre nordiske lande i projektet.

Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab (NEFCO)
http://www.nefco.fi/index.asp
NEFCO tilbyder finansiering til projekter af nordisk interesse og med nordiske partnere i Estland, Letland, Litauen, Nord-vest Rusland og Ukraine. Det er et krav at projekterne skal have en positiv effekt for miljøet, f.eks. reduktion af forurening i Østersøen og/eller reduktion af luftforurening på
tværs af grænserne. NEFCO kan ikke deltage med finansiering af forundersøgelser, analyser og seminarer. Nordiske partnere kan være virksomheder, myndigheder og organisationer. Det er investeringsobjektet, som er det væsentligste, i anden række kommer partnerens selskabsform.
Den nordiske partner skal have stor erfaring inden for projektområdet. Projektet skal være rentabelt miljømæssigt, økonomisk, teknisk, og institutionelt. NEFCO tilbyder fem finansieringsmuligheder: 1) ansvarlig kapital i form af aktiekapital, 2) lån på markedsvilkår, 3) lån uden fast rentebeløb (equity features), 4) mezzanin kapital og 5) tilskud. NEFCO administrerer endvidere en række forskellige fonde med varierende formål.

NordForsk
http://www.nordforsk.org/
NordForsk er en selvstændig nordisk organisation for forskningsrådgivning og forskningsfinansiering under Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning (MR-U).
NordForsk har til opgave at forenkle, koordinere og styrke det nordiske samarbejde indenfor forskning og forskeruddannelse. Organisationen har ansvar for nordisk samarbejde inden for forskning og forskeruddannelse samt for samarbejde og koordinering med Nordisk InnovationsCenter (NICe). Organisationen skal både tage egne initiativer og tage stilling til initiativer, der kommer fra nordiske forskningsfinansierende enheder og universiteter.
NordForsk støtter bl.a. det nordiske program, Nordic Centres of Excellence 2003-2007, der blev igangsat i 2002 af de nordiske forskningsråd inden for naturvidenskab, miljøvidenskab og teknisk videnskab i samarbejde med Nordisk Ministerråd. Endvidere støtter NordForsk det nordiske program, Nordic Centres of Excellence 2005-2010, der i 2004 blev igangsat af de nordiske forskningsråd inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Danske ordninger, hvor energi og miljø kan indgå

Højteknologifonden
http://www.hoejteknologifonden.dk/index.php?id=4
Højteknologifonden støtter projekter med et åbenbart erhvervsmæssigt potentiale, der samtidig er forskning og innovation af høj international standard. Fonden støtter endvidere platforme med potentiale for udvikling af ny dansk højteknologi i et tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Platformene skal fungere som springbræt for fremtidige forretnings- og forskningsmæssige aktiviteter. Fondens målgruppe er forskningsaktive virksomheder samat forskningsinstitutioner og videncentre. For at ansøge skal der være samarbejde mellem mindst en offentlig forskningsinstitution og mindst en privat virksomhed. Herudover kan offentlige virksomheder og Centre for Videregående Uddannelse deltage.
Næste opslag for projekter og platforme er den 2. november 2009.
Frist for indsendelse af interessetilkendegivelse til næste ansøgningsrunde er den 27. januar 2010 kl. 12:00.
Frist for efterfølgende indsendelse af ansøgning er den 8. april 2010.


Regionale videnpiloter
http://videnflytterud.dk/portal/page/pr04/VIDEN_FLYTTER_UD/MENUPUNKT_IKKE_OFFENTLIGT/REGIONALE_VIDENPILOTER_BEGYNDER
Videnpilotordningen, som administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Tilbudet sigter på at få flere højtuddannede ansat uden for landets storbyer og styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne. Virksomheder med 2 til 100 ansatte kan få 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en højtuddannet medarbejder, en regional videnpilot. Videnpiloten skal i perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave for virksomheden. Dertil kommer et tilskud på 50.000 kr. til indkøb af ydelser hos universiteter, sektorforskningsinstitutioner og GTS-institutter. Der er ingen ansøgningsfrister, da midlerne gives efter først til mølle princippet. I 2006-8 er der afsat 30 mio. kr. til ordningen hvert år.

Erhvervs PhD-initiativet
http://fist.dk/site/erhvervsphd-ordningen
Erhvervs PhD-initiativet er et særligt virksomhedsrettet projekt, der gennemføres i et samarbejde mellem en privat virksomhed, en Erhvervs PhD-studerende og et universitet. Projekter vedr. miljøeffektive teknologier óg systemer kan indgå på linie med andre teknologiske, kommercielle og samfundsmæssigeprojekter. Der har hidtil været gennemført en del projekter indenfor energiområdet. Erhvervsforskerprojekter kan støtte op om andre projekter, men kan ikke indgå som en del af projekter med anden offentlig medfinansiering.

Innovationsmiljøordningen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udpeget en række innovationsmiljøer for at skabe flere nye innovative virksomheder i Danmark. Innovationsmiljøerne er for innovative iværksættere, som har en vidensbaseret idé med et kommercielt potentiale. Innovationsmiljøerne tilbyder viden, rådgivning og udviklingskapital i den første fase af virksomhedens udvikling (forprojektet). Det er altså i perioden før virksomheden selv har udviklet et egentligt koncept, produkt eller serviceydelse.
Innovationsmiljøerne yder rådgivning og forprojektkapital til forskere og iværksættere, som ønsker at starte en virksomhed baseret på et højteknologisk produkt, en ny produktionsmetode eller et innovativt og videnbaseret forretningskoncept. De tilbyder også kontor og laboratoriefaciliteter. Der findes foreløbig syv statsligt godkendte innovationsmiljøer fordelt over hele landet:
· CAT-Symbion Innovation A/S
· DTU innovation A/S
· HIH Development A/S
· NOVI Innovation A/S
· Syddansk Innovation A/S
· Teknologisk Innovation A/S
· Østjysk Innovation A/S

Vækstfonden – Kom-i gang-lån til iværksættere
http://www.vf.dk/1568/
Kom-i-gang-lån ydes af banker til iværksættere. Der kan ydes op til 500.000 kr. i lån, som endvidere suppleres med rådgivning og sparring. Lånevilkårene fastsættes af de medvirkende banker. Vækstfonden dækker en del af bankernes eventuelle tab. Målgruppen er iværksættere, dvs. virksomheder med et CVR-nummer, som er mindre end 12 måneder gammelt. Der er afsat i alt 35 mio kr. til initiativet.

Vækstfonden – Vækstkaution
http://www.vf.dk/?alias=vaekstkaution
Vækstkaution er en ordning, som skal gøre det lettere for især mindre virksomheder at opnå lån i banken, idet Vækstfonden med støtte fra staten og EU dækker en del af bankens risiko. Projekter og virksomheder, der vedrører miljøeffektiv teknologi kan indgå på linie med andre låneansøgninger. Der kan ansøges om vækstkaution til følgende fire aktiviteter: fornyelse og udvikling, generations- og ejerskifte, start af ny virksomhed og investeringer. Ansøgning sker gennem virksomhedens pengeinstitut. Målgruppen er virksomheder med færre end 100 ansatte. Ordningen gælder ikke for landbrug og fiskeri samt transporterhverv. Vækstkaution kan bruges til lån fra 75.000 kr. op til lån på 5 mio. kr.

Regionalfonden
http://www.ebst.dk/EU-tilskud
Midlerne fra regionalfondsprogrammet administreres af Bygge- og Boligstyrelsen, men fordeles i henhold til planer udarbejdet af de regionale vækstfora. Det er derfor nødvendigt, at ansøger orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Samtidig skal projektet ligge inden for regionalfondsprogrammet. Formålet med programmet er at fremme innovation, videndeling og videnopbygning, fremme etablering af nye virksomheder samt fremme anvendelse af ny teknologi (opfyldelse af Lissabon målsætninger). Der ydes ikke direkte støtte til enkeltvirksomheder, men virksomhedernes interesser kan bl.a. tilgodeses gennem forskellige former for netværk og andre kollektive aktiviteter. Miljø er en central tværgående prioritering.

Vækstfonden – Technology Ventures og Vækstkapital
http://www.vf.dk/1432/
Vækstfonden investerer direkte i seed, start-up og vækst gennem internationlaisering inden for højteknologi gennem Technology Ventures og Vækstkapital. Virksomheder og produkter inden for miljøeffektive teknologier har hidtil spillet en relativ beskeden rolle, men den forventes øget. Vækstfonden investerer sammen med andre investorer og yder også rådgivning og støtte bl.a. ved yderligere kapitalfremskaffelse. Vækstfonden går typisk ind i projekter med et investeringsbehov på over 5 mio kr. og ofte sammen med eller i forlængelse af andre investorer. Der indskydes ejerkapital eller ydes konvertible lån. Vækstkapital ydes til de lidt mindre risikofyldte investeringer, og kravet til afkast er derfor mindre end til virksomheder, der modtager finansiering fra Technology Ventures.

Danmarks Eksportråd
http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/KonkretRaadgivning/
Danmarks Eksportråd servicerer danske virksomheder på eksportområdet, herunder bl.a. Individuel markedsrådgivning, partnersøgning i udlandet, etablering i udlandet, praktisk hjælp til eksport, hjælp til danske underleverandører og eksport finansieret af internationale donorer og finansielle institutioner. Hovedparten af ydelserne leveres på kommercielle vilkår, men Rådet yder service til mindre virksomheder til ca. halv takst og yder endvidere tilskud til kollektive eksportaktiviteter (min. 5 virksomheder).

Eksportkreditfonden
http://www.ekf.dk/?frames=yes
Eksportkreditfonden er med til at sikre at dansk erhvervsliv får bedre muligheder på verdensmarkedet. Eksportkreditfonden tilbyder eksportører og finansielle institutter, der har risici i forbindelse med forretninger med udlandet, at forsikre kommercielle og politiske risici. For at Eksportkreditfonden kan deltage, skal der være en dansk interesse tilknyttet den konkrete forretning. Dansk interesse forstås i denne sammenhæng som dansk økonomisk interesse i meget bred forstand. Eksportkreditfonden vurderer bl.a. projekternes miljømæssige risici, dels for at sikre at internationale krav overholdes, dels for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Fonden har i tidligere år især stillet garantier for projekter, der har betydelige positive effekter for mennesker og miljø.

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene – IFU
http://www.ifu.dk/dk
IFU investerer både viden og risikovillig kapital i private projekter i udviklingslandene, hvis målsætning er hurtigt at kunne stå på egne ben. Konkret investerer IFU sammen med danske virksomheder i projekter i udviklingslandene, men kun hvis projekterne samtidig får en varig positiv effekt for udviklingen i landet. IFU’s målsætning er, at investeringerne skal være bæredygtige og sikre en miljømæssig og social ansvarlig udvikling i de projekter og lande, hvor de investerer.

Danske ordninger kun rettet mod energiområdet

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) http://www.ens.dk/sw43941.asp
EUDP erstatter det tidligere Energiforskningsprogram (EFP). Programmet yder bl.a. tilskud til forskning, udvikling og demonstration indenfor produktion, forsyning og effektiv anvendelse af energi. Målgruppen er forskningsinstitutioner, virksomheder, herunder energisektoren samt organisationer. Programmet administreres af Energistyrelsen. Der er en årlig ansøgningsfrist (2007 runden er overstået). Der kan under særlige omstændigheder søges om tilskud uden for den årlige runde. I 2008 afsættes i alt 132 mio., heraf 50 mio. til 2. generations biobrændstof.

ELFORSK programmet – PSO-ordningen for effektiv energianvendelse
http://www.elforsk.dk/
ELFORSK er Dansk Energis program for forskning og udvikling i effektiv energianvendelse. ELFORSK støtter forsknings- og udviklingsprojekter, der kan bidrage til en mere effektiv energianvendelse i erhvervslivet og i boliger samt i kan øvrigt understøtte elnetselskabernes indsats vedrørende energieffektivitet under public service obligations ordningen (PSO). Målgruppen for programmet er virksomheder, elselskaber, forskningsinstitutioner, videncentre m.fl. Programmet administreres af brancheforeningen af danske eldistributionsseskaber (Dansk Energi – NET). Den årlige bevilling til udbud er på 25 mio kr.

FORSK-EL programmet - PSO-ordningen for miljøvenlige elproduktionsteknologier
http://www.energinet.dk/da/menu/F+og+U/ForskEL-programmet/ForskEL+programmet.htm
Forsk-EL programmet støtter forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige elproduktionssystemer, herunder vedvarende energi, brændselsceller og energibærende teknologier. Målgruppen for programmet er virksomheder, elselskaber, forskningsinstitutioner og videncentre samt organisationer. Programmet administreres af det systemansvarlige elselskab Energinet.dk. Den årlige bevilling til udbud er på 130 mio kr. (i perioden 2005-2008).

Elsparefonden
http://www.elsparefonden.dk/om-elsparefonden
Elsparefonden yder normalt ikke direkte virksomhedstilskud, men fremme afsætning af energieffektive løsninger og produkter via kampagner, godkendelsesordninger og tilskud til offentlige og private brugere. Elsparefonden kan dog yde tilskud til udviklingsprojekter inden for elbesparelser. Elsparefonden er en selvstændig organisation med et årligt budget på ca. 100 mio kr.

Energiselskabernes udliciteringspulje
http://www.danskenergi.dk/Udliciteringspulje.aspx
Energiselskaberne afholder en gang årligt et EU-udbud på 10 mio. kr. Danske virksomheder kan i udbuddet tilbyde energibesparelser. Både små, mellemstore og store virksomheder, herunder rådgivningsvirksomheder, kan indsende tilbud. De bedste projekter har mulighed for at opnå finansiering. Udbudsrunder annonceres på hjemmesiden.

Dansk Energis energisparepulje
http://www.danskenergi.dk/PuljerSoegPenge/Energisparepulje.aspx
Dansk Energi - Nets Energisparepulje giver mulighed for at støtte energispareprojekter med 25 mio. kr. årligt. Energisparepuljen skal fremme en bredspektret oplysnings- og rådgivningsindsats for energibesparelser, herunder alternative løsninger. En del af midlerne forudsættes at gå til lokale rådgivnings- og oplysningsindsatser.

Tilskuds- og finansieringsordninger: Danske ordninger rettet mod energi og miljø

Miljøstyrelsens tilskudsordning til fremme af Miljøeffektiv teknologi
http://www.ecoinnovation.dk/Emneoversigt/IsaerForVirksomheder/Finansiering_tilskud/Tilskudsordning_miljoeteknologi_mst.htm.
Der kan ydes tilskud til projekter, som kan medvirke til at beskytte og forbedre vandmiljøet, begrænse luftforurening eller støj, fremme substitution af uønskede kemikalier samt fremme alternative metoder til dyreforsøg. Der kan gives tilskud til projekter, som har potentiale for væsentlige miljøforbedringer og har teknologisk nyhedsværdi eller tilvejebringer ny viden om miljøteknologi eller formidler viden om miljøteknologi og behov herfor samt har til formål at: udvikle, afprøve (teste) eller demonstrere miljøteknologi,
gennemføre tekniske gennemførlighedsundersøgelser forud for udvikling, afprøvning eller demonstration, opbygge viden om miljøteknologiske muligheder og behov, informere om miljøteknologiindsatsen og/eller sprede resultater af miljøteknologiske innovationsprojekter, eller understøtter miljøformål i EU-regulering. Der er i alt 59,9 mio. kr. til rådighed i perioden 2007-2009. Miljøstyrelsen indkalder projektansøgninger indenfor udvalgte emner.

Virksomhedsordningen http://www.mst.dk/Industri/Tilskudsordninger+på+industriområdet/Virksomhedsordning/
Virksomhedsordningen yder tilskud til udviklings-, demonstrations- og udredningsprojekter indenfor miljøteknologiske kerneområder som kemikalier, vand, affald og klima. Virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner, og andre kan ansøge. Ordningen administreres af Miljøstyrelsen, Organisation og Jura, som annoncerer ved udbud eller indkalder ansøgninger.

Bekæmpelsesmiddelprogrammet
http://www.mst.dk/Bekaempelsesmidler/Pesticider/Tilskudsordninger+pesticider/2007_03_14_bekaemp_forskning.htm
Bekæmpelsesmiddelprogrammet støtter forskning og udvikling, der kan belyse bekæmpelsesmidlers spredning og effekt på miljø og sundhed, således at der opnås en bedre forståelse af midlernes miljøpåvirkning og sundhedseffekter og et bedre grundlag for regulering af forbruget af bekæmpelsesmidler. Desuden kan programmet også støtte forskning og udvikling af alternative bekæmpelses- og forebyggelsesmetoder. Tilskud kan søges af forskningsinstitutioner og private virksomheder. Programmet administreres af Miljøstyrelsen. Der er en årlig ansøgningsfrist, hvor de prioriterede temaer vil fremgå. Ansøgningernes forskningsfaglige kvalitet vurderes af Det Strategiske Forskningsråd.


Landdistriktsprogrammet – Miljø og Natur
http://www.dffe.dk/Default.asp?ID=35243
Landdistriktsprogrammet er rammen om et antal meget forskellige ordninger, der bl.a. har til formål at forbedre miljø- og naturforhold. De fleste tilskud er rettet mod jordbrugere, herunder økologer. Men også udvikling af ny teknologi til landbrugs- og gartnerisektoren samt projekter om vækst og udvikling i landdistrikterne kan opnå tilskud. Målgruppen omfatter bl.a. primærproducenter i landbrug og gartneri, fødevareforarbejdende virksomheder og leverandører til disse målgrupper. Ordningerne administreres af Direktoratet for Fødevareerhverv.

Det Strategiske Forskningsråds pulje for energi og miljø
http://fi.dk/site/forside/raad-komiteer-udvalg/programkomiteer/programkomiteen-for-energi-og-miljoe
Det strategiske forskningsråds programkomite for Energi og Miljø støtter forskning indenfor bl.a. vedvarende energi, effektiv energiudnyttelse, miljøteknologi til at løse miljøproblemer knyttet til vand, jordforurening, luftforurening, kemikalier og klima.
Midlerne uddeles i fri konkurrence. Der lægges vægt på stor relevans, effekt/nytteværdi og et højt forskningsmæssigt niveau. Herudover lægges bl.a. vægt på, at forskningen gennemføres i et integreret samspil mellem offentlig og privat forskning og på medfinansiering. Prioriteringskriterierne er nærmere beskrevet i de konkrete programopslag og i "750 mio. kr. til strategisk forskning" s. 10-11: http://fi.dk/site/forside/publikationer/2007/750-millioner-kroner-til-strategisk-forskning/750-millioner-kroner-til-strategisk-forskning.pdf
Forskningsmidlerne administreres af Programkomiteen for energi og miljø, som har sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Ecoinnovation: partner i det offentlige....

Ecoinnovation-Sekretariatet for miljøeffektiv teknologi er oprettet som led i implementeringen af Regeringens handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Sekretariatet skal særligt varetage opgaver knyttet til handlingsplanens initiativ om rådgivning, information og videnopbygning.

9,5 mio. kr. til udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi
Den første annoncerunde i 2009 indkalder ansøgninger om tilskud til udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi indenfor luft, støj, kemikalier og dambrug. Ansøgningsfrist er 15. maj 2009 kl. 12.

LCA meta studie fra DTU

There is little doubt that recycling is good for the environment. In 2006 the Technical University of Denmark conducted a review of 272 studies comparing the effects of recycling with those of landfilling or incineration. They came up with 188 scenarios involving different materials and recycling methods. In 83% of these scenarios recycling proved the greener of the available options.
The aim of the study has been to identify and critically review existing LCA studies covering
alternative waste management options for a selection of seven waste categories of particular
significance to the recycling sector: paper/cardboard, plastics, glass, wood, steel, aluminium
and aggregates. The methodology can be readily adapted to further materials in the future.
......
Rapporten kan downloades her:
http://www.wrap.org.uk/downloads/Recycling_LCA_Report_Sept_2006_-_Final.38c027fb.2838.pdf

Saturday, April 4, 2009

Europæsik politik omkring affaldshåndtering

The objective of this study was to compare different waste management technologies. The most appropriate technologies were defined as well as the best ways for their implementation. Furthermore, policy instruments for promotion of these technologies were evaluated.

Ecologic conducted the study together with the International Institute for Industrial Environmental Economics (IIIEE) at Lund University (Sweden) texamine waste management policies and policy instruments in Europe
The report provides an overview of municipal solid waste management policies of the EU and highlights the potential of selected existing policy Instruments in reducing environmental impacts related to municipal waste generated in Europe, focusing on their implication to local governments.

THE PROJECT WEBSITE

A powerpoint presentation of the report over the project: www.ave.hu/ave/resources/346936634679951522_428585369630243772. pdf

Markedsanalyser af affaldsindustrien

Der bliver løbende udgivet professionelle markedsrapporter over affaldsindustrien, hvor nogle er en genvej til en oversigt over markeder og trends - og over konkurrencesituationen.

Her en lidt vilkårlig liste over mulige kandidater;

Central and Eastern European Municipal Waste Management Service Markets
Frost & Sullivan, Aug 1999
This report analyzes the Central and Eastern European markets for municipal waste collection, recycling, thermal waste treatment, biological waste treatment and landfill services. Because market potential will vary from one country to another, this report evaluates each of seven central and eastern European regions separately. It includes an examination of drivers and restraints, expert forecasts, a discussion of industry challenges, and strategic recommendations.EUR€ 3,164.00

UK Waste Management Market Research Report
Market & Business Development (MBD) Ltd
This UK waste management market research report analyses the sources of waste arising in the UK, and the collection, treatment and disposal of that waste, particularly domestic, commercial, industrial, building and demolition refuse.
The report is updated quarterly and is clearly illustrated with tables and diagrams analysing historic, current and forecast market values for the UK waste management market over a 10 year period.
EUR€ 1,056.00

European Hazardous Waste Recycling Service Markets
Frost & Sullivan, Nov 1998
This Frost & Sullivan report highlights the hazardous waste recycling services in 17 countries: the 15 European Union countries, Norway and Switzerland. Coverage is segmented by the type of material recycled and comprises waste oils, organic solvents, acids, batteries, paints, inks and pigments. Crucial strategies in cost reduction, flexibility and globalization are examined, subdivided by category of service provider and by departmental function. Profiles of key industry participants are included.
EUR€ 3,012.00

European Municipal Waste Management Service Markets
Frost & Sullivan, July 1999
Growing public awareness, rising landfill costs, and EU legislation are pushing waste management strategies towards pre-treatment of municipal waste and away from traditional methods such as direct landfilling. This report analyzes the markets for the major stages of waste management, including the markets for municipal waste collection, sorting and separation, recycling, thermal treatment, biological treatment and municipal landfill. The report examines drivers and restraints, monitors market trends, evaluates tactics used by competitors, and presents strategic recommendations.
EUR€ 3,317.00

China environmentally-friendly waste trough market analysis
Reports from China, Feb 2009, Pages: 200
China environmentally-friendly waste trough market analysis is an invaluable asset for anyone who wants to invest in the environmentally-friendly waste trough ...

China environmentally-friendly kitchen waste treatment machine market analysis
Reports from China, Feb 2009, Pages: 200
China environmentally-friendly kitchen waste treatment machine market analysis is an invaluable asset for anyone who wants to invest in the environmentally ...


Strategic Analysis of the Western European Municipal Waste Management Services Market
Frost & Sullivan, Jan 2006
This report is on the strategic analysis of the municipal waste wanagement services market in Western Europe and includes information on challenges facing the ...

Outsourcing Opportunities in the European Industrial Waste Management Markets
Frost & Sullivan, March 2006
This report titled Outsourcing Opportunities in the Industrial Waste Management
Markets provides in-depth coverage and analysis of recent trends and new ...

Waste Management Market Report
Key Note Publications Ltd, Jan 2001
The UK waste management market is facing substantial changes as a result
of EU Directives and consequential UK legislation. There ...

Growth Opportunities in the European Municipal Waste Management Services Market
Frost & Sullivan, Jan 2009, Pages: 248
This study provides insights into growth prospects, segment trends and an analysis of the competitive structure in the European municipal waste management services market. The term Municipal Solid Waste, or MSW, is used throughout this research service to define household waste and other wastes collected and treated in the municipal waste stream. The term is broadly recognised by all European countries as comprising similar waste fractions.

The report provides a detailed discussion of industry challenges, market drivers and restraints, waste volumes and revenue forecasts as well as trends by regions, competitive structure and market share analysis. In this research, analysts thoroughly examine the following service trends: waste collection, sorting and separation, thermal treatment, biological waste treatment, and landfill services.

The sizeable municipal waste management services market in Europe is experiencing steady growth and has attracted sustained interest from key participants. The West European municipal solid waste (MSW) services market was valued in 2007 at $41.81 billion, with the market estimated to reach $46.06 billion in 2014. The market has responded essentially to key EU legislations that have prompted a shift away from landfill towards alternate treatment solutions.

A combination of increasing volumes and the adoption of more advanced treatment methods have brought about an expansion in the market from $36.60 billion in 2004 to its current levels,' notes the analyst of this research. 'Current forecasts foresee further growth by 2014 as waste arisings continue to rise and the move towards more sustainable, and costly, treatment and disposal practices continue.' The prospects for the municipal waste management services market in Europe beyond 2007 remain positive. The largest market currently for MSW services in Western Europe is Germany, which accounted for nearly 24 per cent of revenues in 2007. Of the other key markets, Italy and France are the most significant, with Italy exhibiting particular dynamism in recent years.

Regional Variations Affect Implementation

The regulation of the MSW sector and implementation of key legislation continues to be varied across countries in the EU. This has restricted the shift towards higher value treatment and disposal practices. Infrastructural constraints remain a major factor for the market – notably capacity constraints and the effects of available investment for the sector. Both should ensure that landfill continues as a significant disposal route for some time to come. The sector will continue to increase in value beyond 2007, although the rate of increase will slow. This is, in part, a reflection of pressures on prices in many sectors of the market. 'Of increasing importance will be efforts to minimise waste arisings at source,' states the analyst. 'The enhanced involvement of the private sector in the MSW services market as well as expansion in treatment capacity is ultimately set to help bring about a degree of price stability in the market.'

In keeping with these demands, a number of technical developments will be witnessed over the coming decade that will directly impact on the MSW services market. These will include improvements in technology as well as the growing importance of service delivery. Competitors have responded by offering an integrated waste management services approach. This approach offers a variety of technologies and services to deal with particular waste elements that is beneficial for a municipality both in saving money and meeting its regulatory requirements.

Market Sectors

The following market sectors are covered in this research:

Waste collection
Sorting and separation
Thermal treatment
Biological waste treatment
Landfill services
UR€ 6,099.0


Southeast Asian Solid Waste Recycling Markets
Frost & Sullivan, Oct 2006
This Frost & Sullivan research service titled Southeast Asian Solid Waste Recycling Markets provides an overview of the forecasts of the solid waste recycling ...

2009 U.S. Waste Treatment & Disposal Industry Report
Barnes Reports, Jan 2009, Pages: 184
The U.S Waste Treatment & Disposal Industry report, published annually, contains timely and accurate industry statistics, forecasts and demographics. The report features 2009 current and 2010 forecast estimates on the size of the industry (sales, establishments, employment) nationally and for all 50 U.S. States and over 900 metro areas. The report also includes industry definition, 5-year historical trends on industry sales, establishments and employment, a breakdown of establishments, sales and employment by employee size of establishment (9 categories), and estimates on up to 10 sub-industries, including refuse systems, chemical detoxification, garbage collection, landfill operations, refuse collection and hazardous waste collection and disposal.

Industry Definition and Related Industries

NAICS 56221: Waste Treatment & Disposal. This industry comprises establishments primarily engaged in (1) operating waste treatment or disposal facilities (except sewer systems or sewage treatment facilities) or (2) the combined activity of collecting and/or hauling of waste materials within a local area and operating waste treatment or disposal facilities. Waste combustors or incinerators (including those that may produce by-products, such as electricity), solid waste landfills, and compost dumps are included in this industry.

Related Industries
- Garbarge Collection
- Local Trucking
- Long-Distance Trucking

U.S. Census Categories
NAICS 56221 - Waste Treatment & Disposal is 10% comparable to SIC 4953 - Refuse Systems

Sub-Industries
- Refuse systems
- Hazardous waste collection and disposal
- Acid waste, collection and disposal
- Chemical detoxification
- Radioactive waste materials, disposal
- Refuse collection and disposal services
- Garbage: collecting, destroying, and processing
- Liquid waste, collection and disposal
- Rubbish collection and disposal
- Street refuse systems
- Nonhazardous waste disposal sites
- Dumps, operation of
- Sanitary landfill operation
- Sludge disposal sites
- Ashes, collection and disposal
- Other waste treatment and disposal


Plastics Waste – Feedstock Recycling, Chemical Recycling and Incineration
Rapra Technology Ltd, Aug 2002, Pages: 122
Protection of our environment is now a global priority and legislation is being introduced in regions such as the European Union to ensure that material usage is maximised. Much of the development work has been pioneered in Germany which introduced very strict recycling laws. This report examines the issue of converting Plastics Waste into energy and/or useful chemicals.

Polymers are generally derived from fossil fuels which are being gradually depleted. Much plastic material is discarded as waste, such as packaging and end-of-life vehicle components. It is essential that we find means to preserve fossil fuels and to reuse materials in some form. Life cycle analysis is being performed on the different methods of disposing of waste plastics to discover the most environmentally friendly methods. Mechanical recycling is often discussed but it is limited by the need to separate and clean used plastics prior to recycling.

This report introduces the different waste management options. It discusses the methods available for treating mixed plastics waste and PVC-rich plastics waste. PVC can cause problems in some processes due to the chlorine content, which can cause corrosion of equipment and potentially generate hazardous gas on combustion. The emphasis in this report is on technologies which are already being used or assessed for use on a commercial scale. Comparisons are made between the different types of recycling currently available in terms of life cycle assessment and environmental impact.

The EU draft directive on Packaging waste includes definitions of the types of recycling. Chemical recycling implies a change of the chemical structure of the material, but in such a way that the resulting chemicals can be used to produce the original material again. Such processes include monomer recover. There are few commercial techniques available which accomplish this, one outstanding example is nylon carpet recycling.

Feedstock recycling is discussed extensively in this review. It is defined as a change in the chemical structure of the material, where the resulting chemicals are used for another purpose than producing the original material. Methods have been developed including the Texaco gasification process, polymer cracking, the BASF conversion process, the Veba Combi cracking process, BSL incineration process, the Akzo Nobel steam gasification process, the Linde gasification process, the NKT pyrolysis process and pressurised fixed bed gasification from SVZ. Typical feedstocks generated include synthesis gas, containing mainly CO and H2. By-products such as chlorides are generally sold on for other processes and slag can be used in applications such as building. Energy released during these processes is generally used or recovered.

Alternatives to feedstock recycling include cement kilns (energy recovery), the Solvay Vinyloop PVC-recovery process, mechanical recycling, landfill and municipal solid waste incinerators (energy recovery). These processes are briefly discussed and compared to feedstock recycling as methods of disposing of plastics wastes. The commercial viability of each process is examined.

This report is accompanied by around 400 abstracts from papers in the Rapra Polymer Library. This selection includes references to feedstock and chemical recycling, but also methods of energy recovery and the Vinyloop process.


Waste Handling Equipment (UK) - Portfolio Analysis
Plimsoll Publishing Ltd., Nov 2008, Pages: 125
The Plimsoll Analysis - Waste Handling Equipment is an in-depth report analysing the UK waste handling equipment market and the 85 companies operating within it.. The report includes over 40 pages of market information including:. Market size- this year compared to last year. Profit Margins- analysed graphically over the last ten years. Sales growth- analysed graphically over the last ten years. Rankings- the best performing companies in a number of categories named and analysed. Each of the 85 companies in the report is analysed individually so at a glance you can assess their financial performance over the last five years.. Instantly spot the 11 companies in danger who may not survive 2008. 2 companies are identified as the best acquisiton prospects in the market. 7 companies are identified as the best to do business with.

European Waste-to-Energy Plant Markets
Frost & Sullivan, Oct 1999
Rising public awareness, coupled with the recent implementation of national and EU environmental legislation, will push waste management strategies away from traditional methods towards waste-to-energy solutions. In several countries, governments are even banning direct disposal of municipal solid waste in landfills, unless it is pre-treated by incineration. Meanwhile, authorities are clamping down on dumps that do not meet legislated standards. Consequently, market participants should see growing demand. This Frost & Sullivan report includes coverage of the competitive environment, market drivers and restraints, revenue forecasts, and much more.

Friday, April 3, 2009

Uddannelsesmateriale om affald

Project Learning Tree har et curriculum omkring affald, som måske kunne være en inspiration til vores uddannelse

http://www.plt.org/cms/pages/21_21_13.html

Project Learning Tree® (PLT) is an award winning, multi-disciplinary environmental education program for educators and students in PreK-grade 12. PLT is a program of the American Forest Foundation. It is one of the most widely used environmental education programs in the United States and abroad

Hieraki i affaldshåndtering

Det traditionelle hieraki.....