Intro til RESURSIUM – demonstratorium for affalds-cleantech

Bloggen er ikke aktiv længere, men du er velkommen til at kommentere enkelte poster.

Denne blog udforskede kilder til inspiration indenfor affald i forbindelse med udvikling af RESURSIUM (under Vestforbrænding).

Den skrives af innovationsekspert Lars Lundbye (lars.lundbye [at] gmail.com), Blå Himmel, og er tænkt som inspiration for udviklingsteamet omkring Vestforbrænding, advisory boardet for RESURSIUM, samt andre, der er engageret i at ændre paradigmet fra affald til ressourcer.

RESURSIUM er stiftet af Vestforbrænding og vil sikre at kommuner, affaldsselskaber og produktionsvirksomheder får adgang til teknologi- og service-løsninger, der gør affald til ressourcer.

I Copenhagen Cleantech Cluster og sammen med en lang række centrale aktører fra hele affaldsbranchen vil RESURSIUM blive et kraftcenter for innovation af cleantech-løsninger indenfor affald og ressourcer, der vil gøre danske virksomheder klare til at imødekomme de store internationale behov.

Målet er at skabe et innovationsmiljø i verdensklasse indenfor affald-cleantech – en unik innovationsplatform for affalds-cleantech ved at integrere eksterne innovatorer, kapital, affaldssektorens videnscentre og Vestforbrændings state-of-the-art forbrændingsanlæg, sorterings- og oparbejdnings-anlæg og omfattende indsamlingssystemer, samt en tæt samarbejde med hele regionens cleantech-miljøer. RESURSIUM vil består af to kerneområder: Et demonstratorium for nye affaldsløsninger og teknologier, og et videns- og formidlingscenter. Med de to satsninger vil der ske markant forkortelse af time-to-market for nye løsninger, samt en effektiv showcasing og vidensspredning både nationalt og internationalt.

Tuesday, April 14, 2009

Danske ordninger, hvor energi og miljø kan indgå

Højteknologifonden
http://www.hoejteknologifonden.dk/index.php?id=4
Højteknologifonden støtter projekter med et åbenbart erhvervsmæssigt potentiale, der samtidig er forskning og innovation af høj international standard. Fonden støtter endvidere platforme med potentiale for udvikling af ny dansk højteknologi i et tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Platformene skal fungere som springbræt for fremtidige forretnings- og forskningsmæssige aktiviteter. Fondens målgruppe er forskningsaktive virksomheder samat forskningsinstitutioner og videncentre. For at ansøge skal der være samarbejde mellem mindst en offentlig forskningsinstitution og mindst en privat virksomhed. Herudover kan offentlige virksomheder og Centre for Videregående Uddannelse deltage.
Næste opslag for projekter og platforme er den 2. november 2009.
Frist for indsendelse af interessetilkendegivelse til næste ansøgningsrunde er den 27. januar 2010 kl. 12:00.
Frist for efterfølgende indsendelse af ansøgning er den 8. april 2010.


Regionale videnpiloter
http://videnflytterud.dk/portal/page/pr04/VIDEN_FLYTTER_UD/MENUPUNKT_IKKE_OFFENTLIGT/REGIONALE_VIDENPILOTER_BEGYNDER
Videnpilotordningen, som administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Tilbudet sigter på at få flere højtuddannede ansat uden for landets storbyer og styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne. Virksomheder med 2 til 100 ansatte kan få 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en højtuddannet medarbejder, en regional videnpilot. Videnpiloten skal i perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave for virksomheden. Dertil kommer et tilskud på 50.000 kr. til indkøb af ydelser hos universiteter, sektorforskningsinstitutioner og GTS-institutter. Der er ingen ansøgningsfrister, da midlerne gives efter først til mølle princippet. I 2006-8 er der afsat 30 mio. kr. til ordningen hvert år.

Erhvervs PhD-initiativet
http://fist.dk/site/erhvervsphd-ordningen
Erhvervs PhD-initiativet er et særligt virksomhedsrettet projekt, der gennemføres i et samarbejde mellem en privat virksomhed, en Erhvervs PhD-studerende og et universitet. Projekter vedr. miljøeffektive teknologier óg systemer kan indgå på linie med andre teknologiske, kommercielle og samfundsmæssigeprojekter. Der har hidtil været gennemført en del projekter indenfor energiområdet. Erhvervsforskerprojekter kan støtte op om andre projekter, men kan ikke indgå som en del af projekter med anden offentlig medfinansiering.

Innovationsmiljøordningen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udpeget en række innovationsmiljøer for at skabe flere nye innovative virksomheder i Danmark. Innovationsmiljøerne er for innovative iværksættere, som har en vidensbaseret idé med et kommercielt potentiale. Innovationsmiljøerne tilbyder viden, rådgivning og udviklingskapital i den første fase af virksomhedens udvikling (forprojektet). Det er altså i perioden før virksomheden selv har udviklet et egentligt koncept, produkt eller serviceydelse.
Innovationsmiljøerne yder rådgivning og forprojektkapital til forskere og iværksættere, som ønsker at starte en virksomhed baseret på et højteknologisk produkt, en ny produktionsmetode eller et innovativt og videnbaseret forretningskoncept. De tilbyder også kontor og laboratoriefaciliteter. Der findes foreløbig syv statsligt godkendte innovationsmiljøer fordelt over hele landet:
· CAT-Symbion Innovation A/S
· DTU innovation A/S
· HIH Development A/S
· NOVI Innovation A/S
· Syddansk Innovation A/S
· Teknologisk Innovation A/S
· Østjysk Innovation A/S

Vækstfonden – Kom-i gang-lån til iværksættere
http://www.vf.dk/1568/
Kom-i-gang-lån ydes af banker til iværksættere. Der kan ydes op til 500.000 kr. i lån, som endvidere suppleres med rådgivning og sparring. Lånevilkårene fastsættes af de medvirkende banker. Vækstfonden dækker en del af bankernes eventuelle tab. Målgruppen er iværksættere, dvs. virksomheder med et CVR-nummer, som er mindre end 12 måneder gammelt. Der er afsat i alt 35 mio kr. til initiativet.

Vækstfonden – Vækstkaution
http://www.vf.dk/?alias=vaekstkaution
Vækstkaution er en ordning, som skal gøre det lettere for især mindre virksomheder at opnå lån i banken, idet Vækstfonden med støtte fra staten og EU dækker en del af bankens risiko. Projekter og virksomheder, der vedrører miljøeffektiv teknologi kan indgå på linie med andre låneansøgninger. Der kan ansøges om vækstkaution til følgende fire aktiviteter: fornyelse og udvikling, generations- og ejerskifte, start af ny virksomhed og investeringer. Ansøgning sker gennem virksomhedens pengeinstitut. Målgruppen er virksomheder med færre end 100 ansatte. Ordningen gælder ikke for landbrug og fiskeri samt transporterhverv. Vækstkaution kan bruges til lån fra 75.000 kr. op til lån på 5 mio. kr.

Regionalfonden
http://www.ebst.dk/EU-tilskud
Midlerne fra regionalfondsprogrammet administreres af Bygge- og Boligstyrelsen, men fordeles i henhold til planer udarbejdet af de regionale vækstfora. Det er derfor nødvendigt, at ansøger orienterer sig i erhvervsudviklingsstrategien og undersøger, hvilke initiativer det enkelte vækstforum ønsker at igangsætte. Samtidig skal projektet ligge inden for regionalfondsprogrammet. Formålet med programmet er at fremme innovation, videndeling og videnopbygning, fremme etablering af nye virksomheder samt fremme anvendelse af ny teknologi (opfyldelse af Lissabon målsætninger). Der ydes ikke direkte støtte til enkeltvirksomheder, men virksomhedernes interesser kan bl.a. tilgodeses gennem forskellige former for netværk og andre kollektive aktiviteter. Miljø er en central tværgående prioritering.

Vækstfonden – Technology Ventures og Vækstkapital
http://www.vf.dk/1432/
Vækstfonden investerer direkte i seed, start-up og vækst gennem internationlaisering inden for højteknologi gennem Technology Ventures og Vækstkapital. Virksomheder og produkter inden for miljøeffektive teknologier har hidtil spillet en relativ beskeden rolle, men den forventes øget. Vækstfonden investerer sammen med andre investorer og yder også rådgivning og støtte bl.a. ved yderligere kapitalfremskaffelse. Vækstfonden går typisk ind i projekter med et investeringsbehov på over 5 mio kr. og ofte sammen med eller i forlængelse af andre investorer. Der indskydes ejerkapital eller ydes konvertible lån. Vækstkapital ydes til de lidt mindre risikofyldte investeringer, og kravet til afkast er derfor mindre end til virksomheder, der modtager finansiering fra Technology Ventures.

Danmarks Eksportråd
http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/KonkretRaadgivning/
Danmarks Eksportråd servicerer danske virksomheder på eksportområdet, herunder bl.a. Individuel markedsrådgivning, partnersøgning i udlandet, etablering i udlandet, praktisk hjælp til eksport, hjælp til danske underleverandører og eksport finansieret af internationale donorer og finansielle institutioner. Hovedparten af ydelserne leveres på kommercielle vilkår, men Rådet yder service til mindre virksomheder til ca. halv takst og yder endvidere tilskud til kollektive eksportaktiviteter (min. 5 virksomheder).

Eksportkreditfonden
http://www.ekf.dk/?frames=yes
Eksportkreditfonden er med til at sikre at dansk erhvervsliv får bedre muligheder på verdensmarkedet. Eksportkreditfonden tilbyder eksportører og finansielle institutter, der har risici i forbindelse med forretninger med udlandet, at forsikre kommercielle og politiske risici. For at Eksportkreditfonden kan deltage, skal der være en dansk interesse tilknyttet den konkrete forretning. Dansk interesse forstås i denne sammenhæng som dansk økonomisk interesse i meget bred forstand. Eksportkreditfonden vurderer bl.a. projekternes miljømæssige risici, dels for at sikre at internationale krav overholdes, dels for at bidrage til en bæredygtig udvikling. Fonden har i tidligere år især stillet garantier for projekter, der har betydelige positive effekter for mennesker og miljø.

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene – IFU
http://www.ifu.dk/dk
IFU investerer både viden og risikovillig kapital i private projekter i udviklingslandene, hvis målsætning er hurtigt at kunne stå på egne ben. Konkret investerer IFU sammen med danske virksomheder i projekter i udviklingslandene, men kun hvis projekterne samtidig får en varig positiv effekt for udviklingen i landet. IFU’s målsætning er, at investeringerne skal være bæredygtige og sikre en miljømæssig og social ansvarlig udvikling i de projekter og lande, hvor de investerer.

No comments:

Post a Comment